EventTilmelding hjælper arrangører med at håndtere events, tilmeldinger, deltageroplysninger og bookings. Her kan du læse, hvordan data bruges, hvem der har ansvaret, og hvilke værktøjer du kan bruge.
Vi er dataansvarlig for kontoer hos EventTilmelding. Når du bruger systemet til deltagere i dine events, er du som arrangør dataansvarlig for deltagerdataen: Du bestemmer, hvilke oplysninger du indsamler, og hvorfor. EventTilmelding behandler oplysningerne for dig som databehandler. Dette gælder også bookninger.
Det afhænger af, hvordan du bruger EventTilmelding. Det kan for eksempel være:
Konto- og kontaktoplysninger
Eventtilmeldinger og reservationer
Oplysninger om køb og betalinger
Filer, du uploader
Vi bruger oplysningerne til at levere de funktioner, du bruger, som at oprette events, administrere tilmeldinger, håndtere reservationer og betalinger.
Adgang til data i organisationer og events styres med login, roller og rettigheder. Du kan give teammedlemmer forskellige roller, så de kun kan udføre de opgaver og se det data, de har adgang til.
Vi bruger Supabase som vores database og filopbevaring. Dataen ligger i EU, specifikt Frankfurt, Tyskland (eu-central-1). Supabase understøtter GDPR-kompatible løsninger og tilbyder en databehandleraftale.
Betalinger behandles via Stripe, en sikker betalingsplatform med en databehandleraftale, der beskriver behandling efter GDPR.
E-mails sendes via MailerSend, som bruger EU datacentre til at være GDPR kompatibel.
Selve serveren hostes ved Vercel. Vi bruger server funktioner i Frankfurt, Tyskland (fra1). Vercel er også GDPR-kompatible.
Læs mere her:
Under Indstillinger kan du hente en kopi af oplysningerne, der er knyttet til din konto. Du vælger, hvilke områder der skal med. Eksporten er tilgængelig i 24 timer. Det er også på denne side, at du kan rette dine kontooplysninger, ændre cookievalg og slette din konto.
Deltagere kan selv rette deres oplysninger om deres tilmelding. Som arrangør skal du kun indsamle de nødvendige deltageroplysninger og begrænse adgangen til dit team.
Når slutdatoen for et event ligger mere end et år tilbage, rydder systemet automatisk op i deltageroplysningerne, hvis eventet ikke allerede er lukket. Det fjerner navn, e-mail, telefonnummer, landekode og gruppeoplysninger. Værdier i deltagerfelter, som arrangøren har markeret til automatisk-oprydning, bliver også fjernet. En intern reference til brugerens konto bevares, så brugeren stadig kan se sine tidligere events.
Læs også vores privatlivspolitik og information om cookies. Kontakt os, hvis du har spørgsmål om, hvordan EventTilmelding behandler oplysninger.